Sundhedstjek

Er du sikret mod uenighed eller konflikt?

Hvor mange af dine aftaler er mundtlige, og hvordan vil du bevise dem, hvis du bliver uenig om dem med dine kunder eller leverandører? Med medarbejderne? Eller med din kompagnon? Fra vor daglige praksis ved vi, hvor glemsomme folk kan være, når det gælder om at huske mundtlige aftaler, der ikke lige er til deres fordel.

Hvad står der egentlig i de aftaler og kontrakter, du har på papir, og hvor langt holder de? Vi er stødt på kontrakter, der i en konflikt kunne lukke en virksomhed.

Det er den slags konflikter, der giver advokater smør på brødet (og for nogles vedkommende champagne til). Vi foreslår dig at spare den store advokatregning i fremtiden og i stedet bruge et mindre beløb nu ved at lade os give virksomheden det sundhedstjek.

 

Vi tilbyder et sundhedstjek

Et sundhedstjek består i, at vi kommer og drøfter med dig, om selskabsstrukturen i virksomheden er hensigtsmæssig. Vi taler med dig om hvilke risici, der kan ligge i virksomhedens aftaler, kontrakter og andre relationer. Desuden kigger vi på din forsikringsdækning.

Du kan få hele sundhedstjekket for 1.800 kr. ekskl. moms. Det indebærer ingen yderligere forpligtelse for dig. Vi giver naturligvis gerne et tilbud på at dække de huller og faldgruber, vi måtte finde, men det står dig frit for, om du vil modtage det.