Af advokat Esben Roslev (Nordvestnyt, 17. marts 2012)

Når Guldbageren køber fodboldtrøjer til lilleputterne, kan forældrene se, at bageren er aktiv i lokalsamfundet. Men de køber næppe flere rundstykker af den grund, og det regner bageren nok heller ikke med. Han gør det mest for at støtte et godt formål, og samfundet kvitterer ved at lade ham trække det fra i skat.

Men når Saxo Bank sponserer et cykelhold er det for at forbinde sit navn med stærke præstationer. Når Topdanmark sponserer Guldfireren er det for at fortælle sine medarbejdere om at opnå store resultater gennem effektivt samarbejde. Og når Carlsberg sponserer fodbold er det for at sælge øl.

Betaling for synlighed

For dem er et sponsorat en forretning, hvor virksomheden køber et produkt af en idrætsudøver. Produktet er synlighed og branding. Sponsor får vist sit navn i forbindelse med idrætsbegivenheder, så navnet bliver forbundet med oplevelser og følelser.

Idrætsudøveren får til gengæld penge og andre goder, så han eller hun kan koncentrere sig om at udvikle sig og blive bedre til sin idræt – og i måske også leve godt af det.

Det skulle gerne give bedre idrætspræstationer og dermed større oplevelser for os, der ser dem. Samtidig med at vi ser sponsorernes navne og ubevidst også tænker godt om dem. Og husker det næste gang vi møder navnet på et produkt.

Skriftlig aftale

Et sponsorat er en forretning, og en forretning bør hvile på en aftale, hvor parterne på forhånd gør sig klart, hvad de kan yde, og hvad de vil have ud af det.

Idrætsudøveren skal gøre klart, hvad han eller hun kan yde af resultater, og hvad han eller hun i øvrigt kan medvirke til, og hvad det vil være værd for en sponsor. Men også hvad han eller hun ikke kan eller vil. Altså ikke noget logo tatoveret i panden eller andre synlige steder.

Sponsoren skal overveje hvad han eller hun kan bruge idrætsudøveren til – både i form af synlighed og i form af medvirken på udstillinger og ved andre arrangementer. Og vurdere, hvad der er værd for sponsoren i penge og andre goder.

Skam og ikke glans

Men parterne skal også have gjort klart for hinanden, hvad der sker, hvis tingene ikke udvikler sig som planlagt. Det er her, det bliver vigtigt med en skriftlig aftale.

Hvad nu, hvis idrætsudøveren ikke kaster glans, men måske ligefrem skam over sponsorens navn. For eksempel ved at opføre sig dårligt på banen? Eller blive afsløret i doping?

Eller hvad hvis bare resultaterne ikke lever op til forventningerne og sponsor ikke får den synlighed, han eller hun mener at have betalt for? Hvor vide rammer skal idrætsudøveren have?

Sådanne spørgsmål skal også være diskuteret og beskrevet i en kontakt. Så er der rene linjer om, hvad idrætsudøveren skal præstere og hvad sponsoren kan forvente.