Af advokat Esben Roslev (Nordvestnyt 6. marts 2013)

En person kan blive gjort umyndig, hvis han eller hun er ude af stand til at varetage sine egne anliggender, og hvis der er risiko for, at den pågældende udsætter sin økonomi for væsentlig forringelse.

Personen skal være svært dement, psykisk udviklingshæmmet eller svækket af sindssygdom. Og der skal være fare for, at personen kan ødelægge sin økonomi eller være udsat for at blive udnyttet økonomisk.

Hvis både den mentale tilstand og den økonomiske risiko taler for det, kan personen få frataget sin retlige handleevne. Det betyder, at personen ikke længere kan råde over sin formue og ikke mere kan indgå forpligtende aftaler. I sådanne tilfælde får personen tildelt en værge – en advokat eller et familiemedlem.

Dommer og advokat

Det betyder også, at personen ikke mere kan stemme ved valg eller folkeafstemninger. Det er altså et alvorligt indgreb og ikke noget, man bare lige gør. Det skal besluttes af en dommer, og den person, sagen drejer sig om, skal have en advokat til at varetage sine interesser og se til, at der ikke sker større indgreb end nødvendigt.

Her vil dommeren se lægeerklæringer, der dokumenterer personens mentale tilstand, og dommeren vil have beviser, der sandsynliggør, at personen er til fare for sin egen økonomi.

Forstår ikke meget

Ofte vil de pågældende ikke selv forstå ret meget af, hvad der foregår ved det retsmøde, hvor deres sag skal forelægges dommeren. Somme tider vil de ikke en gang være i stand til at møde op. Når jeg er deres advokat, sørger jeg altid for at have mødt dem forinden.

Jeg taler med dem om sagen og hører – hvis det er muligt – hvad de selv mener om den. Samtidig får jeg selv et indtryk af min klients mentale formåen. Jeg ser det ikke som min opgave at stritte imod enhver foranstaltning, men at nå frem til den løsning, der er bedst for personen.

Økonomisk værgemål

Der findes nemlig også mindre indgribende løsninger end den fuldstændige umyndiggørelse. Man kan nøjes med at sætte personen under økonomisk værgemål. Det behøver ikke at komme for en dommer, men kan afgøres af Statsforvaltningen

Et økonomisk værgemål vil sige, at en værge – en advokat eller et familiemedlem udpeget af Statsforvaltningen - overtager ansvaret for personens økonomi. I alle andre anliggender kan personen stadig gøre, som han vil.

Det behøver ikke en gang at være personens samlede økonomi, der komme under værgemål. Det kan være bestemte økonomiske transaktioner – en hushandel, f.eks.

Det kan også være andet end økonomi, nemlig personlige anliggende. Personen kan måske have brug for en, der kan optræde på personens vegne over for de sociale myndigheder. Det kan være, når der skal søges ydelser, eller hvis der skal klages.

Enighed eller strid

Det kan være kommunen, der begærer en person sat under værgemål, eller det kan være familien. Somme tider vil personen også selv ønske det. Og i langt de fleste tilfælde sker det i fordragelighed, hvor alle har personens bedste for øje.

Men i enkelte tilfælde er der uenighed. Det kan være når en flok søskende er uenige om en gammel far eller mor skal under værgemål. Nogle af dem er måske bange for, at den gamle skal nå at formøble hele formuen, inden de kan komme til at arve den. Og mener måske, at de andre er imod værgemål, fordi de får hele formuen som gaver.