Af advokat Esben Roslev (19. november 2011)

Retssikkerheden ligger nu i hænderne på Post Danmark for de mange mennesker, som anklagemyndigheden hvert år kræver idømt en bøde. Protesterer de ikke inden 14 dage efter bødeforelægget er sendt til dem med posten, bliver de dømt til at betale den. Det kunne man kalde lynjustits for dem, der ikke holder ordentligt øje med deres post.

Hvis politiet mener, at man har gjort noget, der skal straffes med en bøde, får man et høfligt brev om det. Har man kørt for stærkt, skriver politiet hvor og hvor meget man kørte for stærkt og hvad det koster i bøde. Hvis man er enig, vedtager man bøden og betaler den inden 20 dage, og så er den sag ude af verden.

Hvis man ikke er enig, skriver man det tilbage, og så kommer sagen for retten, hvor en dommer afgør den.

Dyrt ikke at svare

Det er der ikke noget nyt i. Det nye er, hvad der sker, hvis man ikke svarer på brevet fra politiet.

Indtil 1. september kom sagen så også for retten. Hvis man heller ikke mødte op her, fulgte dommeren politiet, og man blev dømt til at betale bøden. Det kaldes en udeblivelsesdom.

Efter 1. september springer man det midterste trin over. Svarer man ikke på brevet fra politiet inden 14 dage, falder udeblivelsesdommen. Man bliver altså ikke indkaldt til noget retsmøde. Er man for langsom eller måske lidt glemsom, falder hammeren uden yderligere varsel.

Hvor mange der er det, kan man få et indtryk af i bemærkningerne til loven. Her står der, at 31.000 af de 84.000 sager af denne type, som domstolene behandlede i 2009, blev trukket tilbage inden retsmødet. Det blev de, fordi den pågældende accepterede bøden efter fristen var udløbet. Han eller hun reagerede altså ikke på den første henvendelse om bøden, men på den anden om at han eller hun skulle møde op i retten.

Forhindret i at svare

Nu kan man vel formode, at personer, der mener sig uskyldige i det, som politiet sigter dem for, er mere motiverede for at svare og afvise sigtelsen. Det var der 19.000 der gjorde i 2009. De mødte op i retten og talte deres sag for dommeren. Hvor mange af dem, der fik medhold, fortæller statistikken ikke. Men hvad nu hvis nogle af dem blev afskåret fra at møde op i retten, fordi de blev forhindret i at svare på brevet?

Det kunne være fordi de var bortrejst mens brevet fra politiet lå og ventede i deres postkasse. Eller Post Danmark kunne have lagt det i en forkert postkasse, hvorfra det så ikke kom videre. Fristen på de 14 dage tæller ned fra den dag, politiet sendte brevet – ikke fra den dag, man modtog det.

I sådanne ”omstændigheder, der ikke kan tilregnes den pågældende” eller man ikke rettidigt er blevet gjort bekendt med bødeforelægget, er der dog en nødudgang. Kan man overbevise retten om at man uden egen skyld er blevet forhindret i at reagere på brevet med bødeforelægget, kan man få et nyt retsmøde.

Det bedste er dog at holde øje med sin post og reagere omgående på breve fra ordensmagten. Foruden naturligvis at køre ordentligt og i det hele taget holde sig inden for lovens rammer.