Af advokat Esben Roslev (Nordvestnyt 21. januar 2012)

”Et undertrykt folk har altid ret” sagde revolutionsromantikerne en gang tilbage i 70'erne. Det er som om den indstilling stadig findes blandt cyklister.

”Vi er de svage og bløde i trafikken. Derfor har vi en moralsk ret til at fortolke færdselsloven bredt. Den er mest til for de stærke og hårde bilister”, synes ræsonnementet at være.

Og lad mig straks understrege, at jeg her ikke taler af erfaring erhvervet bag fra en bilrude, men ude fra virkeligheden med frisk vind om kinderne. Jeg cykler på arbejde hver dag.

Mobilsnak på cykel

Senest så jeg holdningen udtrykt, da Dansk Cyklistforbunds direktør, Jens Loft Rasmussen, på et nyheds-site kommenterede de forhøjede takster for færdselsbøder:

”Det kan ikke være rigtigt, at det skal koste en kvart cykel at tale i mobiltelefon på en øde cykelsti ved Holstebro”, sagde han.

Og det er altså snak i håndholdt mobiltelefon på et to-tre cm. bredt fundament i bevægelse, vi taler om – altså uden at standse og sætte den ene fod mod jorden. Det koster nu 1.000 kr. I en bil, der dog selv kan holde balancen, koster det nu en halv gang mere, 1.500 kr.

Billigste bøde er 700 kr.

Siden nytår har den billigste takst for overtrædelse af færdselsloven for fodgængere og cyklister været 700 kr. Det koster det nu at gå eller køre over for rødt, at cykle på fortovet og ikke at gå på det og at cykle uden hænder og uden lys for nu at nævne nogle af de klassiske.

For bilister er billigste takst nu 1.000 kr. Det er for overtrædelser som at glemme kørekortet og for at køre bare en km/t hurtigere end hastighedsgrænsen.

Det er dobbelt så meget som før. Men på nogle punkter går lovgiverne skrappere til værks - for eksempel ved manglende brug af sele. Med 2.000 kr. pr. barn er det nu blevet fire gange så dyrt at køre med mindreårige i bilen, uden at de er spændt fast. For en selv koster det nu 1.500 kr. Det er tre gange så dyrt som før.

Ærgerlige penge

Det er ærgerlige penge at komme af med, men spørgsmålet er, om det hjælper på andet end statskassen. Bøder i den størrelsesorden gør ikke den store forskel ved folks opførsel i trafikken, mener sagkyndige som trafikforsker Niels Agerholm, Aalborg Universitet ifølge Jyllands-Posten.

I hvert fald ikke, hvis risikoen for at blive opdaget er så lille, som den er. Hver dansker bliver i gennemsnit stoppet af politiet hvert 13. år.

Meningen med bøderne er jo, at de skal disciplinere os til at overholde færdselsreglerne. Men hvorfor skal der egentlig kasket-personer med fast blik og myndig røst til at sørge for, at vi gør det? Hvorfor gør vi det ikke helt af os selv? Færdselsloven er jo til for at sikre, at alle kan komme frem uden at nogen kommer til skade. Det er alles ansvar og i alles interesse at være med til.