Af advokat Esben Roslev (Nordvestnyt 18. februar 2012)

Børn skal ikke sættes i fængsel. Det skal heller ikke sindssyge, der handler i vildelse, eller mentalt retarderede, der ikke forstår rækkevidden af deres handlinger. De skal behandles. Det er let nok at forstå – i hvert fald når det drejer sig om mere almindelige lovovertrædelser.

Vanskeligere bliver det, når det handler om voldsomme og brutale forbrydelser. Så kan det være svært at forene med den almindelige retsfølelse, at den skyldige bare skal behandles og selv gøres til offer. Men her må et retssamfund holde fast i, at man skal være ansvarlig for at kunne drages til ansvar.

Meningen med at straffe er jo bl.a. at få lovovertræderne til at lade være med at overtræde loven en anden gang. Hvis straffen skal virke, må den dømte kunne forstå, hvad han straffes for, kunne lære at lade være med at gøre det igen.

Børn, sindssyge og åndssvage

Der er tre grupper af personer, som straffeloven fritager for straf. Den ene er de mindreårige. Det er børn under 14 år. Før var aldersgrænsen 15 år, og det bliver den igen, har regeringen bebudet.

De to andre grupper er personer, der med straffelovens ord ”på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed” og ”personer, der var mentalt retarderede i højere grad”.

Sindssyge kan straffes

Det betyder dog ikke, at enhver psykiatrisk diagnose fritager en for straf for enhver forbrydelse. Hører man stemmer eller har man andre vragforestillinger, der får en til at begå vold, bliver man dømt til behandling for disse vrangforestillinger.

Men hvis en person, der lider af en depression, begår underslæb, kan han godt straffes. Depressionen gør ham ikke så utilregnelig, at han ikke kan forstå, at han ikke må bruge andres penge.

Der er også andre tilstande af sygdom, der kan fritage for staf i bestemte forhold. Det kan være diabetikere, der bliver omtågede, hvis deres blodsukker bliver for lavt.

Berusede straffes

Men hvis man har drukket hjernen ud, gælder ingen kære mor. Så bliver man straffet fuldt så hårdt, som hvis man havde begået den samme handlig i ædru tilstand. Man bestemmer selv, om man vil drikke eller beruse sig på anden vis. Så må man også bære konsekvensen.

Dømt til behandling

I stedet for straf, bliver personen idømt ”anden retsfølge”, som det kaldes på juridisk. De bliver dømt til at underkaste sig behandling. For en retarderet kan det være at tage ophold på en institution, hvor man tager sig af personer med hans handicap.

For sindssyge kan det være psykiatrisk behandling i forskellige grader. Den letteste er ”ved lægens foranstaltning”. Her bliver det overladt til den lægelige sagkundskab at afgøre, hvornår den pågældende kan udskrives og således har udstået sin foranstaltning.

Den tungeste er indlæggelse på en lukket retspsykiatrisk afdeling. Her er det ikke lægerne, der bestemmer, hvornår man kan udskrives eller flyttes til en mindre lukket