Af advokat Stig Nielsen, (Venstrebladet 8. august 2009)

Når en leverandør har fået sine penge, falder interessen for at levere varen. Det ser vi ofte som advokater. Motivationen forsvinder. Leverandøren bruger sin energi på de kunder, der endnu ikke har betalt. Det, der leveres, er sjusket, og de tidsfrister, der er aftalt, bliver ikke overholdt. Ikke altid, men ofte.

Der til kommer risikoen for, at leverandøren går konkurs. Den risiko er ikke urealistisk i disse krisetider.

Penge, man har betalt til et firma, der går konkurs, er tabt – de fleste af dem, i hvert fald. Man kan ikke få den vare, man har betalt for. Man kan bare stille sig i kø med de andre kreditorer og vente og håbe. Måske får man efter flere år nogle få procent af sine penge fra konkursboet.

Betal ikke forud Derfor: lad være med at betale større beløb forud! Det kan ikke siges tit og tydeligt nok. Betal kun for varen når du får den.

Er der tale om et større projekt over længere tid – et byggeri, for eksempel – vil leverandøren normalt kræve betaling undervejs. Sørg da for at have klare aftaler om, hvor meget der skal betales på hvilke trin i projektet, og betal først, når den del af arbejdet er udført.

Leverandøren vil på sin side naturligvis gerne sikre sig, at pengene er der, og at han kan få dem, når han har leveret varen. Også for ham betyder krisen en reel risiko for, at han ikke kan få sine penge, når arbejdet er udført og varen leveret.

Brug banken I stedet for at betale forud, bør man aftale med leverandøren, at man deponerer betalingen i en bank. Så kan leverandøren være sikker på at få sine penge. Køberen behøver ikke at give slip på pengene, før arbejdet er udført som aftalt og varen er leveret og i orden.

Det samme kan man gøre med en bankgaranti. Så behøver køberen ikke at trække penge ud, før varen skal betales. I begge tilfælde koster det et gebyr til banken. Til gengæld sparer man sig for mange ærgrelser.