Af advokat Esben Roslev (30. august 2010)

Vi skal alle være her, og vi skal alle kunne være her. Det er grundsynspunktet i naboretten. Man skal ikke genere sine naboer, og man skal ikke lade sig genere af almindelige livstegn fra sine naboer.

På landet kan naboerne lugte, og det må man finde sig i - inden for visse grænser, naturligvis, men mere end i byer. Myndigheder accepterer faktisk dobbelt så megen lugt på landet som i boligområder.

Det bekræftede byretten i en sag mellem en fabrik, der rister løg, og to af dens naboer. Jeg repræsenterede fabrikken. ”Retten finder det ikke godtgjort, at lugtgener på sagsøgernes ejendomme overstiger, hvad sagsøgerne må tåle som led i den almindelige udvikling i området”, skrev byretten i sin dom. Den blev senere stadfæstet af landsretten.

Dermed siger retten også, at det ikke kun er lugten af landbrug, man må acceptere på landet. Også lugte fra forarbejdning af landbrugets produkter hører til på landet. Naturligvis forudsat, at virksomhederne holder sig inden for de rammer, som myndighederne sætter med lokalplaner og miljøgodkendelser.

Erstatning er mulig

Virksomheder kan ikke svine og larme, som det passer dem – heller ikke på landet. Og naboerne skal ikke finde sig i hvad som helst. Bliver det for groft, kan de anlægge sag og kræve erstatning.

Om de får erstatning kommer for det første an på, om de har lidt et tab. Har larmen eller stanken gjort naboejendommen mindre værd, end den var før? Er noget blevet ødelagt?

Dernæst kommer det an på, om den, der larmer eller sviner, har handlet anderledes, end han burde. Hvad gjorde han for at stoppe et udslip, da det skete, f.eks.

Og så kommer det an på, om der er sammenhæng mellem handlingen og tabet. Var det udslippet af beskidt røg, der ødelagde vasketøjet på snoren? I den sammenhæng har det betydning, om den, der udløser skaden burde kunne vide, hvilke konsekvenser, det ville få. At sort kulrøg nok ville svine en del vasketøj i nærheden.

Samtale er bedre

Hvis alle disse tre betingelser er opfyldt, kan en nabo gøre krav på erstatning.

Men det er kun i de færreste tilfælde, at nabogenerne kommer op i det niveau. I de almindelige, dagligdags irritationer skal man ikke vente hjælp fra juraen. Der er der ingen anden vej end at tale sammen og nå frem til en fælles forståelse. Det er også meget billigere.