Af advokat Esben Roslev (Folkebladet 29. maj 2006)

En ILO-undersøgelse har vist, at der hvert år dør 2.000 mennesker i Danmark på grund af stress og arbejdsrelaterede sygdomme.

Lovgivningen har ellers pålagt arbejdsgiverne at sørge for, at medarbejdere ikke bliver syge af mobning på arbejdet. Det kan koste bøde eller endda fængsel, til den arbejdsgiver, der ikke lever op til denne forpligtelse. Problemet er bare, at for den ansatte, der bliver udsat for mobberi, kan det være svært overhovedet at få andre til at forstå, hvad man har været udsat for. Og det er endnu vanskeligere at få en form for erstatning for den gene, man har været udsat for.

Erstatning

Arbejdsgiveren kan blive dømt til at betale erstatning, hvis arbejdsgiveren har handlet uansvarligt ved ikke at skride ind over for mobningen. Problemet er imidlertid, at den ansatte har svært ved at bevise, at de har været udsat for mobning, og at det har oversteget hvad man kunne forvente af almindeligt drilleri på den pågældende arbejdsplads. Desuden skal den ansatte bevise, at mobningen har været så grov at det ligefrem har medført enten fysisk eller psykisk helbredsforringelse.

Det bliver ikke nemmere at bevise, når den, der bliver mobbet, mange gange står helt alene, fordi kollegaer - måske i frygt for at miste deres arbejde - ikke vil stå frem og ”angive” arbejdsgiveren eller de øvrige kolleger. Måske var kollegerne selv en del af problemet, idet de var med til at mobbe eller så passivt til, at andre gjorde det.

Omvendt bevis

Det har været drøftet politisk, om en form for omvendt bevisbyrde vil kunne løse det problem. Det vil sige, at det ikke er medarbejderen, der skal bevise, at han eller hun blev mobbet, men arbejdsgiveren, der skal bevise, at medarbejderen ikke blev det. Det kender man for eksempel fra sager om afskedigelse af gravide. Jeg tror imidlertid ikke en sådan regel er særlig velegnet, og jeg tror heller ikke, der kunne skabes politisk flertal for det.

Mit råd til alle er derfor – selvom det lyder banalt - at man sørger for på alle arbejdspladser at holde personalemøder, og at der på disse personalemøder optages referater af, hvad man har drøftet. Her er det vigtigt, at man også drøfter det psykiske arbejdsmiljø, og om hvordan man kan forvalte dette bedre. Herved må man håbe, at det vil fremgå af referaterne, hvis nogen føler sig mobbet, og hvad der i givet fald skal gøres for at dæmme op for det. Det vil gøre det nemmere at føre bevis i fremtidige mobningssager.