Af advokat Esben Roslev (Venstrebladet 16. april 2009)

Skriver man under på et lån sammen med en anden, hæfter man solidarisk. Det betyder, at den ene kommer til at betale hele lånet tilbage, hvis den anden ikke kan.

Et kærestepar, der vil låne penge til noget fælles, kan godt aftale, at de vil dele lånet ligeligt, og hver betale halvdelen af ydelserne på det, men det interesserer ikke banken, eller hvem man nu låner pengene af.

Fælles pengekasse

Så længe banken får sine penge tilbage på lånet, er den tilfreds. Holder den ene op med at betale, går banken bare til den anden og kræver pengene. Selv om de to låntagere har hver sin økonomi, ser banken kun en fælles pengekasse hos låntagerne.

Det samme gælder, hvis den ene bare skrev med under på lånet, for at den anden kunne få det. Begge hæfter, og banken henter sine penge, hvor den kan få dem.

Hvis den ene kommer til at betale for hele lånet, kan han eller hun bagefter gå til den anden og forlange sin andel af hende eller ham. Men det kan koste retssag, og det kræver bevis – det vil sige papir – på, hvordan lånet skulle deles imellem dem. Og hvor meget mon man får ud af det, når banken ikke kunne få noget?

Kaution

Skriver man under på et lån sammen med en anden, skal man være parat til at komme til at sidde tilbage med hele lånet. Det klogeste er, at hver låner for sig. Eller – hvis banken kun vil låne til den ene og ikke til den anden – at den mere kreditværdige kautionerer for den mindre kreditværdige.

Virkningen er omtrent den samme. Kan låntageren ikke betale, må kautionisten træde til. Men så står der i det mindste klart, hvem der har lånet og skal betale til det. Og så har kautionisten en mulighed for at kræve de penge, han måtte betale på grund af kautionen, hvis låntageren skulle komme til penge igen