Af advokat Esben Roslev (Venstrebladet 28. september 2009)

En lejer kan kun i særlige tilfælde siges op fra sin bolig af udlejeren. Et af disse tilfælde er, når udlejeren selv skal bruge lejligheden til at bo i. Det har vi skrevet om tidligere her i Ret § Rimeligt.

Det er dog ikke en begrundelse, der gælder altid og i alle tilfælde. Hvis en lejer bliver sagt op, fordi ejeren selv vil bo i lejligheden, kan lejeren indbringe opsigelsen for boligretten. Den vil så tage stilling til, om opsigelsen er rimelig set ud fra både udlejers og lejers forhold.

Blandt andet skal der tages hensyn til om lejeren kan finde anden passende bolig. For at lejer kan indpasse sig, bestemmer lejeloven, at opsigelsesvarslet er et år.

Man kan altså ikke bare købe et hus, hvor der bor en lejer, og sige lejeren op med den begrundelse, at man selv vil bo i huset, og så regne med, at lejeren er ude efter et år.

Undersøg lejekontrakten

Ved man at der bor en lejer i et hus, som man overvejer at købe, bør man læse, hvad der står i lejekontrakten, før man underskriver købsaftalen. Det kunne jo være at der stod noget i lejekontrakten, som man efter købet ville blive ked af. For eksempel at lejeaftalen er uopsigelig fra ejerens side.

Gør der det, gælder det også den nye ejer, og så kan man ikke opsige lejeren.

Noget andet er, hvis man ikke ved, at der bor en lejer. Så er man i god tro. Man kan jo ikke sikre sig mod usædvanligheder i en lejekontrakt, som man ikke ved findes, og uopsigelighed er usædvanlig. Så gælder uopsigeligheden ikke for den nye ejer, og så kan lejeren godt siges op.

Et godt råd til lejeren er derfor at få tinglyst sin lejekontrakt. Så kan køberen ikke bagefter komme og sige, at han eller hun ikke vidste, der var en lejer. Et godt råd til ejeren er at efterse lejekontrakten før man køber huset – uanset om den er tinglyst eller ej.