Af advokat Esben Roslev (6. juli 2011)

Man skal sige sandheden, men man behøver jo ikke at rutte med den. Det er en grundregel for politiske spindoktorer, kan man somme tider komme til at tro. Men det er ikke en regel, jeg vil anbefale nogen at følge. Det kan nemlig blive dyrt. Det viser en retssag, jeg netop har ført.

Den drejede sig om en sælger af et hus, der ikke oplyste, at han selv havde været med til at bygge huset, da han skulle sælge det. Det kom til at koste ham 200.000 kr. i erstatning og sagsomkostninger til køberen af huset. Huset var bygget med fejl, og dem ville køberen have rettet. Og det blev sælgeren dømt til at betale, fordi han ikke havde oplyst den fulde sandhed om huset.

Kryds ved ”nej”

Det skulle han have gjort i det skema, hvor sælgeren kommer med supplerende oplysninger til den byggesagkyndiges tilstandsrapport. Her er et af spørgsmålene, om sælger har udført selvbyg eller medbyg. Sælgeren satte kryds ved ”nej”.

Der er mange spørgsmål, der skal svares på i sådant et skema, og det kan være fristende bare at svare nej til dem alle. Det er det hurtigste, og så ved man jo, at det vil påkalde sig opmærksomhed, hvis der pludselig er et ”ja” i striben af ”nej”er.

Grov uagtsomhed

Men ved spørgsmålet om selv- eller medbyg skulle sælgeren have svaret ”ja”. Og da sagen kom for retten, havde dommeren svært ved at tro, at sælgeren kunne have glemt, at han selv havde tegnet, projekteret og været med til at bygge huset, da han sad med skemaet foran sig.

Det var måske ikke ligefrem for at føre køberen bag lyset, at sælgeren havde krydset ved ”nej”. Men det kunne heller ikke være nogen almindelig tanketorsk, mente retten. Det var så stor en fejl, at retten takserede den som ”groft uagtsom”. Og ting man gør i grov uagtsomhed, kan man dømmes for.

Og oplysninger, man sætter sit håndskreven navne under, står man til ansvar for. Er de forkerte, kan det koste erstatning. Og gør man det over for en offentlig myndighed, kan det koste straf.