Af advokat Esben Roslev (Folkebladet 30. januar 2007)

Når to, der ikke er gift, går fra hinanden, er der mange problemer i at finde ud af, hvad de ejer sammen, og hvordan det skal deles. Det kan også være vanskeligt, når det er gifte, der vil skilles. Det vil de jo ofte fordi de ikke længere kan enes. Men for gifte har vi dog nogle lovregler at holde os til. Det har vi ikke, når parterne ikke er gift. Vi har kun retspraksis – altså tidligere domme afsagt i lignende sager.

Det sker derfor ikke helt sjældent, at en klient, der er gået fra sin partner, spørger mig, hvordan han eller hun kan få sin del af huset, selv om det er den anden, der står som ejer. Han har måske været med til at betale det, og han har arbejdet på det og sat det i stand og måske forbedret det. Det har været med til at sikre husets værdi og måske forøge den.

Der til komme, at værdien af fast ejendom er røget i vejret med raketfart inden for de seneste år. Den forøgede værdi vil den, der ikke står på skødet da gerne have del i. Især hvis det alene er på grund af en formalitet, at den pågældende ikke står på skødet.

Formel ejer er reel ejer

Men sådan virker juraen ikke. For den er formalitet lig med realitet. Den, der står på skødet, ejer huset. Den, der ikke står på skødet, ejer ikke noget af det. Kun hvis den, der ikke står på skødet, kan bevise, at han eller hun har bidraget til huset med penge eller arbejdstid, og kun hvis disse penge eller denne arbejdstid er mere end man kunne kalde almindelig husleje, kan han eller hun få noget af huset. Men ikke meget. Det vil blive en del af den værdi, huset er steget med, siden han flyttede ind – som regel mindre end halvdelen.

Det er værd at huske, når man køber hus sammen med en, man ikke er gift med. Få begge navne på skødet eller få lavet en kontrakt, der beviser hvad hver part bidrager med til huset. Eller bliv gift.