Af advokat Esben Roslev (Folkebladet 6. februar 2007)

Hvem skal have maleriet af den fædrene gård, når jeg dør? Hvem skal have arvesmykkerne fra oldemor? Og hvem, skal have det fine spisestel? Det skriver man i et testamente, så tingene kommer der hen, hvor de skal, og så man undgår slagsmål mellem sine efterladte.

Men hvem skal have børnene? Det er der ikke mange, der overvejer, og endnu færre, der skriver testamente om. Måske fordi man ikke regner med at dø, mens børnene endnu er små. Men det sker faktisk.

Der sker faktisk også, at begge forældre dør ved ulykker og efterlader sig mindreårige børn.

Enlige forældre

Det sker dog sjældent. Mindre sjældent sker det, at enlige forældre dør fra mindreårige børn. Når mennesker bliver gift, skilt og gift igen (og måske skilt endnu engang), kan det sagtens forekomme, at den forældre, der har barnet – det plejer at være moderen - ikke mener, at den anden biologiske forældre – altså faderen - er den nærmeste til at få forældremyndigheden til det fælles barn, hvis hun skulle dø før barnet bliver myndigt.

Det kan være fordi moderen og den biologiske far er stærkt uenige om, hvordan barnet skal opdrages eller at moderen finder faderen direkte uegnet til at tage sig af et barn. Det kan også være fordi faderen kun har haft meget lidt kontakt med barnet, og at det er meget tættere knyttet til sin papfar eller til moderens søskende eller forældre.

Børnetestamente

Hvem, der skal have ansvaret for ens barn, hvis man dør fra det, kan man få indflydelse på med et børnetestamente. Men kun indflydelse, man kan ikke bestemme det. Det gør statsforvaltningen – det, der tidligere hed statsamtet. Den afgør, hvem der skal have forældremyndigheden over barnet med udgangspunkt i, hvad den mener, er bedst for barnet.

I denne afvejning står den efterlevende biologiske forælder stærkt. Finder statsforvaltningen, at det vil være skadeligt for barnet at bo hos den biologiske forældre, der stadig lever, kan den give forældremyndigheden til en anden. Her kan den afdødes ønske fremsat i et børnetestamente tillægges betydning. Derfor skal et børnetestamente ikke bare sige, hvem man vil have skal overtage ansvaret for ens barn. Det skal også forklare hvorfor. Statsforvaltningen kan jo ikke spørge, når man er død.