Af tidligere ansat advokat (Folkebladet 27. december 2006)

Det er nok den mest usikre betaling, man kan forestille sig, at få løfte om at arve, selv om det nedfældes i et testamente. Den, der testamenterer, kan uden videre tilbagekalde testamentet. 

En tilbagekaldelse kan ske for notaren, men kan også ske på anden utvetydig måde, eksempelvis ved påtegning på testamentet eller ved særskilt skrivelse. Det vil sige, at du ikke kan vide dig sikker selvom du er i besiddelse af det originale testamente, fordi tilbagekaldelsen ikke behøver at blive skrevet på det for at være gældende. Først når testator, altså den, der testamenterer, er død, kan man vide, om testamentet er tilbagekaldt eller om det stadig gælder.

Man kan sikre sig, at man bliver ved med at være arving, ved at få testamentet gjort uigenkaldeligt, så testator ikke senere kan tilbagekalde det. Det gør man med en klausul i testamentet. Man kan lade en advokat udarbejde et tillæg til testamentet med en klausul, der gør det uigenkaldeligt, og bede testator underskrive det. Vil han ikke det, er der ugler i mosen.

Om der viser sig at være penge i boet er et helt andet spørgsmål. Kreditorerne skal have først, og man kan derfor kun arve noget, hvis der er mere tilbage når kreditorerne er fyldestgjort. Så skal man betale arveafgift af arven. Den er på 36 pct. for ikke slægtninge.

Et testamente er som nævnt en meget usikker betaling. Da Kjeld Hansen opdagede, han ikke kunne få rede penge for sit arbejde, skulle han hellere have oprettet et gældsbrev på beløbet. Jeg går naturligvis ud fra, at vi ikke taler om sort arbejde. Ved testators død ville han da via gældsbrevet kunne melde dit krav i boet. Han ville da være kreditor i boet, og ikke arving. Som kreditor ville han have ret til beløbet af boet uanset testamentariske bestemmelser.